tirsdag den 25. november 2014

Kanelsnegle med spelt



I weekenden kom mine forældre på besøg, så begav mig ud i køkkenet og gav mig i kast med kanel snegle. Dejen er lavet af spelt mel, hvilket mine forældre synes har en speciel smag. Må give dem ret i, at det bare ikke smager som, når man bager med hvedemel. Men det betyder dig ikke, at de ikke smager godt (: Det er bare ikke som de store onsdagssnegle bageren kan tilbyde, men et rigtig godt alternativ, specielt når de er lækre lune.

Ingredienser 
Dej
50 g gær
2 dl mælk
5oo g speltmel
6 spsk smør 
1 tsk salt
4 spsk rørsukker
2 æg

Kanel fyld
150 g smør
150 g brun farin
2 spsk kanel
evt. lidt stødt muskatnød

Jeg starter med, at smelte smør i en gryde og blande det med mælk til det er lunt. Dette hældes over det smuldrede gær. Derefter blander jeg alt andet end melet i, og blander det godt. Melet røres i lidt af gangen, og dejen æltes godt igennem. Det er lidt forskelligt hvor meget mel der skal i, for mig afhænger det ofte at om jeg putter fuldkorns spelt i, eller kun det sigtede. Dejen vil dog blive ved med, at være lidt klistret, da der er en del smør i dejen så pas på med melet, hvis du ikke vil ende med nogle tørre snegle (:
Imens dejen hæver, gerne en time eller mere, stiller jeg smørret ud, så det kan få stue temperatur. Jeg blander det med farin og krydderier, når det er tilpas blød. Når dejen har hævet, rulles den ud i en rektangulær form. Derefter putter jeg et tyndt lag fyld ud over det hele, inden den rulles sammen. Den skæres i passende størrelser, alt efter hvordan man bedst kan lide sine snegle. Mine satte jeg tæt for at undgå de kedelige tørre kanter på hver enkelte snegl (: Giv dem 15-20 min ved 200 grader, alt efter sneglenes størrelse. Jeg må dog advare om ikke at spise for mange, for de kan godt give mavepine tiltrods for, at de ikke indeholder hvede, når man spiser for mange (; 

lørdag den 22. november 2014

Kødboller med tomatsovs




I torsdags stod menuen på kødboller i tomatsovs, som er en af kærestens ynglingsretter. Jeg har erstattet løg og hvidløg med en masse krydderurter for, at give retten massere af smag. Det tager ikke længe at lave sådan en portion, så det er derfor en dejlig nem hverdags ret, der nemt kan bikses sammen på dage, hvor tiden er knap. Det der tager længst tid er næsten at forme kødbollerne, hvis de ikke skal være for store (; Eller måske det bare er min manglende erfaring med aldrig at lave frikadeller, der hæmmer mig, ahem. Men det skal ikke handle om mine manglende køkkenfærdigheder men om mad, så her kommer opskriften: 

Ingredienser
Sovs
2 dåser flåede tomater
Grøn top fra en porre
Basilikum
Rosmarin
Oregano
En sjat hvidvinseddike
1 tsk. sukker
evt. 3 spsk. laktosefri cremefraiche og citron

Kødboller
500 g. hakket kalv og svin
1 æg
2 spsk. havregryn
Persille
Purløg
Oregano
2 spsk. parmasan
salt og peber

Tilbehør 
Glutenfrit pasta

Jeg starter med at blande alle ingredienser til sovsen sammen i en lille gryde, undtaget cremefraiche og citron, og så får det lov til at koge og samle smag. Mængden af krydderurter er en smagssag, men jeg er rundhåndet med det hele. Det er lidt forskelligt om jeg bruger friske eller tørre krydderier/urter. Hvis man har god tid, kan sovsen også laves af modne tomater, hvilket den bestemt ikke bliver ringere af. Imens det står og småkoger, blander jeg ingredienserne til kødbollerne sammen. Det hele bliver æltet godt sammen med hænderne sådan, at kødbollerne bliver faste. Jeg tænder derefter en pande ved middelvarme og former kødbollerne og steger dem gyldne hele vejen rundt. Imens de står og steger, giver jeg sovsen en tur med stavblenderen. Den må stadig godt have lidt struktur, det kan vi hvertfald bedst lidt (: Den hældes derefter over kødbollerne på panden og smages til med salt og peber. For at den bliver lækker cremet plejer jeg at give den lidt cremefraiche og en sjat citron for lidt modspil. 
Hele molevitten serveres sammen med en portion pasta, og det hele drysses med rigeligt parmasanost, velbekomme (: